PRESSEMEDDELELSE - Jaktia Sønderborg, MacNab

Macnab

Jaktia udvider sit butiksnet i Danmark med en ny strategisk tilføjelse, idet MacNab tilslutter sig deres franchisekæde pr. 15. oktober 2024.

MacNab, der er kendt for sin kvalitet, faglighed og troværdighed, har en stærk position i det sønderjyske og tilbyder et bredt udvalg af produkter og tjenester til jægere, fiskere og outdoor-entusiaster. Butikken har tidligere fungeret som en uafhængig forretning, men ved at blive en del af Jaktia-franchisen får de nu mulighed for at tilbyde et endnu bredere sortiment, hurtigere leverancer og tiltrække nye kundegrupper.

Jaktia’s CEO, Lars Martinsson, udtaler, at dette samarbejde yderligere konsoliderer deres position i Danmark, især i Sønderjylland, hvor interessen for jagt og outdoor-aktiviteter er støt stigende. "MacNab’s historik og stærke position i området gør denne tilslutning til en god løsning for begge parter, og vi ser det som en stor mulighed for at styrke vores tilstedeværelse," siger Martinsson. MacNab vil nu kunne drage fordel af Jaktia’s franchisekoncept, der omfatter en række forskellige konceptløsninger og support, hvilket vil styrke deres konkurrenceevne på det danske marked.

Bjarne Jørgensen, indehaver af MacNab, ser store fordele ved det nye partnerskab, især når det gælder den daglige drift og fremtidige investeringer. Han fremhæver det fællesskab, der eksisterer inden for Jaktia, som en styrke for butikken, da de vil få lettere adgang til fælles løsninger, og support fra Jaktia’s centrale organisation.

Udover at tilbyde jagt- og fiskeriudstyr, vil MacNab også fortsat fokusere på jagttegnsundervisning og planlægger en række aktiviteter og kundearrangementer. Målet er, at butikken skal fungere som et naturligt mødested for jægere og outdoor-interesserede, hvor de kan få vejledning og inspiration. Med sin centrale beliggenhed i Sønderborg og gode parkeringsforhold vil MacNab tilbyde en endnu mere attraktiv oplevelse for både nuværende og nye kunder.

For yderligere information kontakt:

Lars Martinsson, VD, Jaktia AB

tel +46 031- 26 40 01

lars.martinsson@jaktia.se