Forebyggelse af Svinepest

Forebyggelse af Svinepest

De danske jægere, der går på jagt i de berørte lande efter fx vildsvin, bør minimere risikoen for overførsel af smitte til danske svinebesætninger ved at sikre, at de vasker og desinficerer tøj, fodtøj og udstyr, når de returnerer fra jagt. Vær opmærksom på at det er forbudt at tage nedlagt vildsvinekød fra de berørte områder med tilbage til Danmark. Nedlagt vildt skal brækkes på stedet, og kødet bør pakkes i tætte plastikposer.

Status

I perioden fra 1. januar 2023 til 7. september 2023 er der konstateret nye udbrud af afrikansk svinepest (ASF) – senest i Fagersta kommune i Västmanlands Län i Sverige.

ASF-situationen i Tyskland er stort set uændret. Udbrud af ASF i vildsvin er rapporteret i områder, der allerede er underlagt restriktioner. Der er derfor i øjeblikket ingen ændring i risiko for introduktion af ASF til Danmark fra Tyskland. Det nye udbrud af ASF i vildsvin i Sverige er ca. 400 km fra den dansk grænse.

Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at risikoen for introduktion af ASF ved transport af grise og ornesæt samt ved smitte fra vildsvin er meget lav.

Risikoen for introduktion af ASF ved jagtturisme vurderes at være lav.

Svinefeber, også kendt som afrikansk svinepest (ASF), er en alvorlig og yderst smitsom sygdom, der påvirker både tam- og vildsvin. Det er af største vigtighed at forhindre, at denne sygdom spreder sig til nye områder og lande, da den kan have ødelæggende konsekvenser for både den kommercielle svineindustri og dyrelivet. For at beskytte et lands svinekødindustri og miljø er det nødvendigt at træffe strenge foranstaltninger for at forhindre indførelsen af svinpest.

Streng grænsekontrol

En af de mest grundlæggende og effektive foranstaltninger er at opretholde streng grænsekontrol. Alle ind- og udrejsende personer, varer og køretøjer skal undersøges omhyggeligt ved land-, sø- og luftgrænser for at opdage og forhindre indførelsen af svinpest. Kontrollerne omfatter bla. inspektioner af svinekødsprodukter og korrekt dokumentation af transport af svin.

Bevidsthed og uddannelse

Det er vigtigt at øge befolkningens og landbrugssektorens bevidsthed om svinpest og dens konsekvenser. Uddannelseskampagner er rettet mod landmænd, svinekødproducenter og jægere for at lære dem at genkende symptomerne på svinpest og informere dem om korrekte handlinger ved mistanke om sygdommen.

Svin af alle racer og aldre kan blive smittet, inklusive vortesvin og andre afrikanske vild-svinearter.

Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i svinekroppe, kadavere, fersk kød og visse svinekødsprodukter, hvor virus kan overleve op til 9 måneder. Varmebehandling ved en temperatur over 70 °C i 30 min. ødelægger virus. Virus udskilles bl.a. via blod og fæces og kan overleve længe i disse.

Virus kan spredes ved direkte kontakt med inficerede svin, herunder vildsvin, eller ved indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand kontamineret med husdyrgødning, samt ved fodring med køkken- og madaffald, som indeholder virus. Forarbejdede fødevarer (f.eks. pølser), som er sikre for mennesker, kan godt indeholde smitsomt ASF-virus.

Sygdommen spredes vestpå primært med vildsvin, men de store spring i sygdommens udbredelse skyldes menneskelig aktivitet, hvor mennesker bla. har medbragt inficeret kød, som er blevet brugt til fodring af svin eller efterladt i naturen, i form af madpakker og ligene.

I Afrika forekommer infektionen i vildtlevende svin, der er modstandsdygtige overfor sygdommen. De vildtlevende svin udgør en stor smittefare overfor tamsvinene, der kan smittes enten direkte eller indirekte via bid fra bløde flåter, der er inficeret med viruset.

Hvis du skyder et vildsvin i Danmark også under hegn.

Fødevarestyrelsen overvåger en lang række smitsomme husdyrsygdomme i Danmark, både i tamme og i vilde dyr. For vildsvin drejer det sig om afrikansk svinepest, klassisk svinepest og Aujeszkys sygdom. Det er sygdomme, som vi har overvågningsprogrammer for, og både tamsvin og vildsvin indgår.

Ud over disse svinesygdomme skal vildsvin også undersøges for trikiner (parasit). Det skal gøres af fødevaresikkerhedsmæssige årsager, da trikiner kan inficere mennesker og forårsage alvorlig sygdom.

Hvis du bortskyder et vildsvin, skal der udtages prøver for Aujeszkys sygdom, klassisk og afrikansk svinepest samt trikiner. Det gælder både for vildsvin fra vildtbanen og vildsvin under hegn. De organer, der skal udtages, er milt og hjerte samt et stykke af mellemgulvsmuskulaturen.

Jagt i udlandet

Danske jægere, der går på jagt i de berørte lande efter f.eks. vildsvin, udgør en risiko for at tage smitten med til Danmark. Dette skyldes, at virus kan overleve i blod, fæces og kadaverrester. Sidder der rester af f.eks. virusholdigt fæces på en jægers støvler, kan sygdommen på denne måde komme til Danmark. For at minimere risikoen for overførsel af smitte til danske svin bør jægere altid tage følgende forholdsregler:

Før hjemrejsen til Danmark, vaskes alt udstyr inkl. tøj, skydestok, våben og støvler.

Efter hjemkomst vaskes tøjet i enzymholdigt vaskemiddel ved mindst 60˚. Herefter lægges tøjet i blød i et godkendt desinfektionsmiddel, f.eks. Virkon S.

Hunde brugt til jagt må, på grund af mulig smittespredning, ikke komme i kontakt med danske grise.

Undlad enhver direkte og indirekte kontakt til danske husdyr inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark.

I områder med afrikansk svinepest i EU, er jagt på vildsvin reguleret af de lokale myndigheder. Men sygdommen spreder sig, og der er derfor også risiko for, at der er smittede vildsvin uden for allerede kendte områder med svinepest. Der er derfor risiko for, at få afrikansk svinepest-virus på sit tøj, fodtøj, udstyr og hænder, selv hvis man går på jagt uden for områder med svinepest. Derfor bør du uanset, hvilket land, og hvor i landet du går på jagt, altid tage dine forholdsregler.

Trofæ

Jeg vil gerne have et jagttrofæ med hjem. Gælder der særlige regler? Ja, for vildsvin. Jagt på andre dyr følger de almindelige regler for indførelse af jagttrofæer. Ved jagt på vildsvin i områder i EU-lande med afrikansk svinepest, kan du først få lov til at tage trofæet med hjem til Danmark, efter det har været underkastet en behandling, der sikrer, at trofæet ikke udgør nogen risiko for at bringe evt. smitte videre. Det vil typisk betyde, at trofæet fx skal være færdigt konserveret, før det kan hjemtages.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen