Isle of Rhum – hjortejægerens paradis

Roger og hans tre venner havde længe talt om at tage på jagtrejse til Skotland. De forsøgte at booke en klassisk højlandsjagt, men alt var optaget. Som et alternativ blev de tilbudt Isle of Rhum – og efter lidt tøven accepterede gutterne.

Isle of Rhum

Efter at være landet i Edinburgh gik det med lejet bil mod Malaig, hvorfra båden til øen går fra. Isle of Rhum ligger tæt på to timers sejlads ude i de indre Hebrider. Øen er på ca 10.000 hektar og har et  kronvildtbestand på lidt over 1200 dyr. På billeder havde jægerne set at der også lå et slot på øen.

 Isle of Rhum i sigte. At vejret i Skotland kan være meget omskifteligt ser man tydeligt på dette billede.

 Da jægerne blev mødt ved båden af stalkerne Dave og David og blev kørt til slottet i et af øens få køretøjer, opstod en hvis forventning. Ingen havde på forhånd forstået at det var der de skulle bo. Et lidt mere simpelt Bed & Breakfast sted lå tættere på forventningerne.

 

 

Udpakning og kontrol af grej i slottet. Dette var engang Sir George Bulloughs værelse. Hans jagtstøvler står stadig ved den åbne pejs.

Ud i lyngen

Dave og David som kender øens omskiftelige vejr gav dem 30 minutter til indkvartering, og så skulle der jages. Ude i Nordsøen ved man aldrig hvad vejret bringer. Efter hurtigt at have klaret kontrolskydning af våbnene travede Roger og Dave op på Ard Mheall – et af øens bjerge. Inden de har nået topper, tysser Dave pludseligt. Han har hørt nogle patroner rasle i en lomme.

• They hear everything, hvisker Dave.

De har endnu ikke set skyggen af kronvildt. Men da de – umiddelbart unødvendigt forsigtigt – kigger over kanten indtil den næste dal, får de syn for sagen. Der er kronvildt! På den anden side af dalsænkningen, på kanten til det der hedder Bloodstone Hill står der spredte rudler af kronvildt. Rudlerne består typisk af en større hjort og et antal hinder, men her og der står også enlige hjorte og grupper af yngre dyr.

Rekognoscering med kikkerten

At jage hjort i Skotland handler ikke så meget om at finde en hjort. Det handlere snarere om at finde det rigtige hjort. For hjorte er der, og i højlandsterrænet er der ikke meget dækning til vildtet. De lægger sig tilrette på bjergkammen og afsøger terrænet under dem. Udefra havet kommer der en stabil vind, der gør at de ikke behøver at være særligt opmærksomme på vindretningen. 

Rekognoscering med kikkerten

En stille start

De ser nogle rudler et par kilometer borte, men de er hele tiden i bevægelse, hvilket gør pürschen ind på skudhold svær. Men næsten nede i bunden af dalen på den anden side af en lille bakke, står en enlig hjort og esser i lyngen. Ikke så stor, men de har mange dage endnu, så Roger vil prøve at komme i position. Desuden er denne første dag lidt en bonusdag, da der egentlig ikke var planlagt jagt.

Få vind

Udfordringen er at komme ned i bunden af dalen uden at dyrene på den anden side opdager jægerne. Højlandshjortene ser godt!

• Vi må lidt tilbage og gå rundt om toppen for at komme ned på den anden side, hvisker Dave på sit klingende skotske og med et smil på læberne. Han ved godt at Roger først lige har genvundet sin normale vejrtrækning efter den første opstigning.

Efter at have rundet toppen kan de pürsche ned i dækning bag en lille bakkekam, som leder ned i dalens bund. Herefter følger Roger og Dave bunden et stykke ud mod havet, inden de begynder at pürsche mod området hvor hjorten stod. Ingen ved om den stadig er der, da den kan have bevæget sig langt på den halve times tid det har taget at komme omkring toppen. Da Roger forsigtigt stikker hovedet frem, står hjorten 150 meter fra dem. Roger og Dave kravler forsigtigt frem i lyngen for at få en lidt højere position. De kravler 30 meter frem uden at hjorten aner uråd. Men da de på 120 meters afstand tager våbnet frem og ansigterne op, begynder hjorten at røre på sig.

Første hjort

Roger er dog klar og kan udnytte chancen. Hurtigt – meget hurtigt – får han trådkorset på bladet af hjorten og får afgivet skud. Hjorten falder på stedet. Dave som er en yderst engageret stalker, farer op som en fjeder og råber noget om at det er Roger første skotske hjort. Det virker næsten som om Dave er mere tilfreds end Roger. Hjorten er bare en lille seksender, men pürschen og hele oplevelsen er det hele værd. "We´ll shoot bigger ones, griner Dave. This is just the warm up."

 

 

Blodig tradition

Det er forbløffende svært at finde hjorten i den høje lyng. Med det samme de finder den, brækker Dave den inden han får sin belønning – at få lov at smøre sin jagtgæst ind i hjorteblod. En tradition, som Dave helt åbenlyst værdsætter på en næsten barnlig måde.

 

Roger er, med blodet i panden, indviet i den skotske jagttradition.

Ponyman

Hjorten slæbes ned til bækken, hvor den efterlades for at blive hentet af en Gillie, som også kaldes Ponyman og er en omkringrejsende hestemand, der blandt andet hjælper til på hjortejagter som denne. På Isle of Rhum må der ikke anvendes motorkøretøjer til opgaver som denne. Hestene og bjergningen af vildtet er en oplevelse i sig selv, og det er ikke let at at sure hjorten fast på hesten så den bliver hængende på den – mildt sagt – ujævne vej ned.

Gillie

Kolonial overdådighed

Vel tilbage på Kinloch Castle begynder det at gå op for Roger og de andre, hvad det er for et sted de er indlogeret. Et slot bygget af en arving til engelske kolonialister, som nærmest havde ubegrænsede midler, og som i slutningen af 1800-tallet fik fragtet 250.000 ton røde sandsten til Isle of Rhum, da han ikke syntes den grå variant, som fandtes på stedet, var pæn nok. Det tog tre år for 300 mand at bygge denne – mildt sagt – eksklusive jagthytte, der blot blev brugt i forbindelse med nogle få ugers jagt hvert år. Som et yderligere kuriosum kan nævnes at Kinloch Castle var Storbritanniens anden ejendom med elektricitet – den første var Buckingham Palace. Det fortæller en del om denne fantastiske bygning og dens ejere.

 Kinloch Castle

Hele slottet er bygget til rekreation og underholdning. Mens de er der hører de historier om hvordan glædespiger i større partier fragtedes dertil for at underholde Sir George og hans jagtgæster. Det er ikke noget man ser noget til i dag, men rundturen på slottet bekræfter at det har været et ekstravagant liv man har levet på slottet.

Husarrest

Næste morgen vågner de op til kraftig regn som bombarderer ruderne i Kinloch Castle. Når regn og vind kommer ind fra havet, og tågen omslutter Isle of Rhum, går man ikke gerne ud. Dette bekræftes da jægerne, der har forsøgt at iklæde sig tøj der kan modstå vejret møder stalkerne på slotspladsen. Dagens jagt er aflyst. Men ingen i dette selskab lader sig slå ud af det. Dagen bruges i stedet på afslapning og til at smage på de indkøbte ravgyldne drikkevarer. Det foregår i Sir George Bulloughs jagtstue, som ikke lader noget tilbage at ønske.

Næste morgen skinner solen igen. Men man må alligevel være forberedt på skiftende vejr i løbet af jagtdagen, og være klædt på derefter.

Langmarch

- Idag skal Roger skyde sin store hjort, siger Dave, og har bestemt at de skal op på Fionchra – et af bjergene på vestsiden af øen – og jage. - Der er to stive timers gang, men jagten er god, lover han.

 

Efter at have gået en time på et smalt spor, begynder terrænet at stige, og det er i forvejen tungt at gå i det fugtige højlandsterræn. Vel oppe ved den ”port”, som leder ned i dalen Glen Girdle, er anstrengelserne dog allerede det hel værd.

Bare nogle hundrede meter borte er en gruppe hjorte. Når man sætter sig ned og bruger kikkerten, ser man endnu flere rundt omkring i dalen.

Dalen åbner sig ud mod havet, og på den anden side ser vi Isle of Canna. En mildt sagt bedårende udsigt, og man må minde sig selv om at det er jagten vi er her for. Om ikke andet, så skal Dave nok sørge for at minde os om det.

Der er ingen store hjorte i den nærmeste gruppe, så det besluttes at gå mod uret rundt om bjerget Fionchra. En hård beslutning for benene. Det er stejlt og besværligt terræn, og som jæger håber man selvfølgelig på at det føre jagtheld med sig.

Dave sniger sig frem over hver en kant. Den uforsigtige render let lige ind i en essende eller rastende rudel, og så er det for sent. De ser flere rudler, men ingen af de rigtig store hjorte. Da de kommer rundt om toppen tager de en velfortjent pause og lægger sig på skråningen.

There it is!

Dave og Roger spejder intensivt. Rundt omkring hører man af og til brølende hjorte, men eftersom lyden kan komme langvejs fra med vinden, er det svært at afgøre præcist hvor det kommer fra. Pludseligt rykker det i Dave.  

 

"There it is!, udbryder han"

Den er ikke let at opdage, men i stenskredet på den anden side af dalen, står en større hjort og brøler. De ser på den i kikkerterne nogen tid inden de tager beslutningen. Det bliver den store i stenskredet der skal forsøges. Der er et godt stykke over to kilometer derover. Først ned i dalen og siden pürsche op på den anden siden.

Den første del går ret hurtigt, men derefter gælder det om at være forsigtige. Man kan måske ikke se alle dyr, og man bilder let sig selv ind at man har styr på situationen. Dave er en erfaren stalker, som ved præcis hvordan det skal gøres – det koster et par bukseknæ, kan man sige. Men det er det værd.

Dave og Roger er kommet op til en høj, hvorfra de burde kunne se hjorten. De kigger forsigtigt op over kanten. Den store er der endnu. Den har sat sig. Brunsten tager hårdt på kræfterne. Desuden har han selskab. Både nogle yngre handyr, men i gryden nedenfor står der også omkring 20 dyr af forskelligt køn og alder.

Der er mindre end 200 meter til hjorten og Roger finder den i sigtekikkerten. Dave forsøger at få den op at stå med forskellige lokkelyde. Skud mod siddende dyr er ikke ret godt. Han prøver lidt forskelligt inden den brunstramte kæmpe rejser sig. Roger klemmer skuddet af, og det ringer mellem bjergene, mens hjorten tager sine sidste skridt uden at vide hvad der ramte den. Af en eller anden grund står hjortene nærmest stille mens hinder og kalve flygter mod vest, ud mod havet. Roger får et par sekunder til at sunde sig. Han har aldrig før doubleret hjorte, og den som står og byder sig til foran dem, er ikke nogen dårlig hjort. Tja, hvorfor ikke? 

To gillies havde holdt sig lidt i baggrunden i indgangen til dalen, med hver deres pony. Et kald over radioen og nu fik de travlt med at få lasten bjerget ned til vejen. Bagved hestene med hjortene fastspændt ovenpå slentrer Dave og Roger. Begge med et stort smil på læberne.

Det er forbudt at bruge motorkøretøjer i terrænet på Rhum, så derfor må man bruge heste til at få hjortene ned.

Nu ville det gøre godt med et bad og et skvæt af den lokale nationaldrik.

FAKTA – Isle of Rhum

Øen er på ca 10.500 hektar og tilhører de indre Hebrider på den skotske vestkyst. I dag på der omkring 20 mennesker på øen, og derudover heste køer og får. Øen besøges hovedsagligt af folk med interesse i friluftsliv - f.eks. hjortejægere.

På øen findes en head stalker, som har et antal stalkere/guides og nogle gillies ansat til at varetage jagtafviklingen på øen. Normalt har Isle of Rhum besøg af fire jægere i ugen i jagtsæsonen.

Kinloch Castle ejes i dag af Scottish Natural Herritage og drives som et vandrehjem og museum.

 

 

Uddrag af jagtjournalen på slottet.

Isle of Rhum Deer project

På Isle of Rhum har der siden 1953 kørt et forskningsprojekt omkring kronvildt. Et helt unikt projekt, da man helt siden 1972 har gennemført individbaseret forskning. Om dette kan du læse mere på: http://rumdeer.biology.ed.ac.uk/

 

FAKTA –  HJORTEJAGT I SKOTLAND

At jage hjort i det skotske højland er en ret enkel og relativt billig måde at få meget jagtoplevelse for pengene.

De fleste jagtrejsebureauer tilbyder jagt på en eller flere ejendomme. Ofte indeholder tilbuddene 2-5 dages jagt, som i alt, inklusiv to hjorte, kan købes for 15.000-20.000 DKK. Rejsebureauet klarer så al administration i forbindelse med rejsen og indførsel ag våben i Skotland. Man kan også selv søge kontakter i Skotland, men i det tilfælde må man vide ret præcist hvad man ønsker, og hvor man kan få det.

Jagt i højlandet er jagt i bevægelse og i meget omskifteligt vejr. Det er ikke ekstremt, men man bør være i god kondition for at få mest muligt ud af jagten. Udover et velskydende våben, bør man have en rygsæk med ekstratøj. Højlandsvejret kan bedst beskrives som eksplosivt. Det er ikke unormalt at man den samme dag oplever høj sol og ulidelig varme, kombineret med timelange regn-, hagl- eller snebyger. Solide og vandtætte vandrestøvler er at foretrække. Jagten foregår i stejlt terræn, hvilket kan være belastende for fødder og ben.

At en god kikkert også er nødvendigt giver næste sig selv.

Mange steder i Skotland, kan jagten kombineres med jagt på sikahjort eller forskellige småvildtsarter.

Text & foto: Mikael Grennard