Reportage

Et termisk sigte registrerer alt der afgiver varme – Selv når det er bælgmørkt!

Jagt

Termiske kikkerter, eller varmesøgende kikkerter, har været tilladt til jagt i Sverige i nogle år og alt flere jægere vælger at investere i disse kikkerter for at kunne gå på jagt efter mørkets frembrud, men som med så meget andet vrimler det med tekniske løsninger og funktioner, som man skal have styr på, når man skal vælge sit termiske sigtemiddel. Vi udreder begreberne og guider dig på rette spor i teknikjunglen.

Termiske kikkerter er i mange år blevet brugt inden for militæret rundt omkring i verden. ”Natkikkerter” til civilt brug er dog først kommet inden for de seneste år. Der findes håndholdte termiske kikkerter, men det mest almindelige i jagtsammenhæng er sigtemidler, der monteres som et ekstra kikkertsigte på våbenet.

KUN TIL VILDSVINEJAGT Den 15. maj 2019 trådte en lovændring i jagtforordningen i Sverige i kraft, hvilket gør det tilladt at bruge elektroniske billedforstærkere, elektroniske billedkonverterere, varmekameraer eller bevægelig belysning, som komplement til jagtvåbnet ved jagt på vildsvin. Meningen er at begrænse vildsvinenes invasion i Sverige og modvirke de skader, de forårsager hos jord- og skovbrug. De termiske sigtemidler må kun benyttes ved jagt på vildsvin i åbent terræn eller ved åtelpladser. Den eneste undtagelse fra dette er ved eftersøg på skadet vildt.

DIGITALE SIGTEMIDLER VS. TERMISKE SIGTEMIDLER Mange er bekendte med digitale sigtemidler, der har billedforstærkning og IR-lys. Disse sigtemidler forstærker det eksisterende lys og IR-lampen fungerer som en lommelygte, hvis det er mørkt. Resultatet bliver billeder, der gengives naturligt og hvor selv træer mellem dig og vildtet fremtræder tydeligt. Hvad er så forskellen mellem digitale sigtemidler og termiske sigtemidler? Faktisk en hel del. Et termisk sigtemiddel registrerer alt, der afgiver varme – selv når det er bælgmørkt – og gengiver det på et display. Ikke kun dyr, men også al tænkelig vækstlighed kan ses. Du kan også opdage blod og andre ”varme” spor, hvilket er værdifuldt ved eftersøg. Og du kan opfatte vildt på rigtig lange afstande. De allerbilligste modeller registrerer dyr, som er 600-700 meter væk, mens sigtemidlerne i topklasse når op til 1800(!) meter. Dette kan sammenlignes med digitalt sigte, der normalt når 200-300 meter. Det termiske sigte giver dig også et hurtigt overblik over et stort område. Hvis der er vildt viser det sig direkte på skærmen, når du fejer henover området, selv hvis vildtet skulle befinde sig bagved tæt vegetation langt væk, noget et digitalt sigte oftest ikke opfatter.

FIRE VIGTIGE FAKTORER Vad skal man så tænke på, når man vælger kikkertsigte? George Dobre, specialist i termiske sigtemidler fremhæver de 4 vigtigste faktorer: Varmesensorens opløsning, billedskærmens kvalitet, sensorens temperaturfølsomhed og størrelsen på frontlinsen. George er nøje med at pointere, hvor vigtigt det er, at have gode værdier på ALLE disse faktorer.

 – Hvis du går på kompromis med én af dem, så kan det forværre sigtets kvalitet betydeligt.

OPLØSNINGEN PÅ VARMESENSOREN For det første: Jo højere opløsning, desto bedre og mere klart billede får du. Du kan desuden se længere og opfatte mindre detaljer. De mest almindelige opløsninger er 320×240, 384×288 og 640×480.

 – Opløsninger under 320x240, såsom 160x120, skal man helst undgå. Hvis du bruger et sigtemiddel med så lav opløsning kan du i princippet skyde på et rådyr og tro at det er et vildsvin. Rækkevidden er også bedrøvelig. Du kan knapt se mere end 100 meter. Med 640x480 derimod, kan du se hårstråene på et vildsvin på 150 meters afstand.

KIG NÆRMERE PÅ SKÆRMEN Vilken digital skærm sigtemidlet har, er næste vigtige detalje, der afgør hvor korrekte og skarpe varmebilleder, du kommer til at kunne se. Der findes hovedsagligt tre niveauer: LCOS-skærme, OLED-skærme og skærme med HD-AMOLED.

- LCOS og OLED giver en billedkvalitet, der mider om et gammelt LED TV mens HD-Amoled svarer til nutidens Ultra HD-TV. Dette giver dig et meget skarpere og mere detalje- og kontrastrigt billede.

TAG TEMPERATUREN PÅ SENSOREN For det tredje er det vigtigt, at undersøge hvilken temperatur varmesensoren arbejder med. Dette måles i milliKelvin (mK). I varmesigternes specifikation nævnes denne værdi ofte som NETD. Denne værdi skal være så lav som muligt. Helst ikke over 50 mK, gerne omkring 40 mK eller, endnu bedre, ned til 25 mK.

-Jo lavere milliKelvin, der er på varmesensoren, desto lettere opdager sigtet objekter, der ikke afgiver så meget varme. Dette gør at du ser grene, buskage og anden vegetation meget tydeligere. Mange varmesigtemidler har også forskellige farvepaletter at vælge imellem. Du kan vælge at det, der afgiver varme, skal være sort eller hvidt. Ellers så vælger du forskellige farver; sepiarød, blå, violet osv. Ofte kan du vælge mellem otte farver, for at få tydelige forskelle mellem forskellige objekter i varmebilledet.

LINSENS STØRRELSE HAR BETYDNING Den fjerde faktor er millimeterstørrelsen på frontlinsen. Jo større linse sigtet har, desto bedre billedkvalitet og mindre forstyrrelser får du som regel. Sats på en linse, der er mindst 32 millimeter. Vær opmærksom på, hvordan objektivlinsens diameter angives. Hvis producenten for eksempel kun opgiver målet 50 og ikke skriver ”mm”, kan dette være linsens såkaldte fokallængde og altså ikke dens diametermål i millimeter.

NÆRBILLEDE OG OVERSIGT – PÅ EN GANG Udover disse fire vigtige faktorer, findes der en del smarte funktioner, som det definitivt er værd at undersøge om sigtet har. Billed- i-billed for eksempel. Den er perfekt, når du f.eks. kigger på en åtel, hvor en flok med vildsvin æder. Da kan du zoome ind og få et ekstra detaljeret billede på det vildsvin du gerne vil skyde. Samtidig beholder du det oprindelige, brede billede, har styr på flokken og undgår at anskyde en gris, der pludselig kommer i vejen i det øjeblik, hvor du trykker på aftrækkeren.

INDSTILLINGER, DER GIVER SKARPERE BILLEDER Der findes sigtemidler, hvor du kan tilpasse billedet ud fra den situation, du befinder dig i. Hvis du for eksempel jager i tæt vegetation kan du vælge en speciel algoritme, der er tilpasser til netop dette miljø. Det indebærer at sigtet tilpasser sin tolkning af varmebilledet, så du kan få et så detaljerigt og godt billede som muligt. En anden smart funktion er ”Image Boost”. George forklarer hvorfor: ” Objekter, der afgiver svag varme gengives sommetider med lidt uskarpe kanter. Image Boost kan da gøre kanterne skarpere, hvilket gør at alting bliver lidt mere veldefineret og du får et meget mere klart billede”.

KIG, TEST OG BE OM HJÆLP Tekniske fakta i al ære. Nok så vigtigt er det at føle på sigtemidlet, tjekke det og teste forskellige funktioner. Be om hjælp når du er i Jaktiabutikken, så sørger vi for, at du får det rette varmesigte ud fra dit behov og ikke mindst dit våben. Det sidstnævnte er super vigtigt. Visse termiske kikkerter klarer nemlig ikke kraftigere kalibre, da de kan lede til at komponenter kan skades og give fejlagtig billedinformation. En del våben har også monteringer, der gør at varmekikkerten ikke kan monteres ordentligt. Den havner for højt oppe eller for tæt på øjet, så jægeren ikke ser skærmen ordentligt. Og det er jo noget der bare ikke må ske, når du endelig hører noget det rumsterer lovende lidt væk i det bælgmørke terræn, ikke sandt?